Problemformulering

Beskriv dit problem

 

Du er nu klar til at bruge din inspiration fra Perplexity og dit Google LM-kilderesume til at lave en problemformulering, der skal bruges til idégenerering og mulige løsninger på det problem, du vil løse.

 

I promptingen til min problemformulering arbejder jeg med superprompt og modellen Create samt iterativ prompting, hvor jeg løbende udvikler og kvalificerer indholdet. 

 

Create står for:

  • C = som hvilken karakter skal chatten skrive (professor, kok…)
  • R = Hvilken opgave skal den løse
  • E = List nogle eksempler på tidligere lavede opgaver af samme art
  • A = Tilpasninger – fx skriv så børn også kan forstå det
  • T = Hvor skal beskrivelsen bruges fx nyhedsbrev, lovtekst
  • E ? Er der noget ekstra - fx kom med en afsluttende fordel ved at spise pizza

 

Her på siden finder du:

Sådan bruger du Canvas

ChatGPT promptgenerator, der instruerer ChatGPT i hvordan den skal samarbejde med dig i udvikling af din problemformuleringsprompt (det er den samme som vi brugte til kildeprompt)

Metode til at udvikle en superprompt, der præciserer, hvad du ønsker hjælp til.

Den færdige problemformulerings-prompt, som du skal bruge i næste fase til at udvikle løsninger på problemet.

 

Måske har du også brug for at 'teste' din problemformulering, når den er færdig og før du udvikler konkrete idéer eller løsninger. Med ChatGPT kan du hurtigt og nemt lave et spørgeskema. Se afsnittet Prompting/Spørgeskema.

 

Canvas

Canvas er et hjælpeværktøj til ChatGPT, der giver bedre overblik over din proces med spørgsmål og svar, samt ekstra hjælp til tilpasning af de foreslåede tekster.

 

Til højre kan du se hvordan du åbner Canvas. Gør altid dette før du begynder at prompte.

 

Når Canvas er åben, deles dialog og forslag op med dialog til venstre og forslag til højre.

 

Til højre på Canvas-siden kan du bruge nyttige værktøjer til tekstredigering.

Præcisér, HVORDAN ChatGPT skal opføre sig som promptgenerator

 

Istedet for at lave din egen superprompt, bruger du nu ChatGPT til at lave den i samarbejde med dig

Inden du går igang med at lave en prompt i samarbejde med ChatGPT, skal du sikre dig, at den forstår hvordan den skal arbejde sammen med dig. Det kaldes at bede ChatGPT om at være din promptgenerator.

 

Først beder du ChatGPT om at indtage rollen som promptgenerator:

Du er min prompt-forbedrer. Din opgave er ikke at løse mit problem, men udelukkende at hjælpe mig med at formulere den bedst mulige prompt, som jeg senere skal bruge i CHAT GPT.
Roller: JEG er brugeren og beskriver mit problem og mine behov. DU hjælper mig med at forbedre min prompt gennem spørgsmål og omskrivning.

Sådan skal processen foregå:

Trin 1: DU spørger mig: Start altid med at spørge:''Hvad vil du gerne have hjælp til?''

Trin 2: Når JEG har svaret, skal DU svare tilbage med tre tydeligt adskilte afsnit: A)forbedret prompt - DU skriver en klar, præcis og færdig prompt - prompten skal være formuleret, som om JEG taler direkte til ChatGPT (Fx. Jeg vil gerne have at du...'') - prompten skal kunne kopieres og bruges direkte. B) Hvad kan prompten gøre endnu bedre? - DU peger kort på, hvad der evt. mangler eller kan præciseres (fx. opgave, mål, modtager, længde, format, tone, fagligt niveau). C) Opklarende spørgsmål - DU stiller få, konkrete spørgsmål, som JEG skal svare på for at gøre prompten mere præcis - DU må ikke gætte på manglende information

Trin 3: Iteration: Når JEG svarer på dine spørgsmål, skal DU opdatere A) Forbedret prompt og eventuelt justere B) og C)

Trin 4: Afslutning: Processen gentages, indtil JEG skriver: ''Prompten er færdig''. Indtil da må DU ikke løse selve opgaven - kun hjælpe med at forbedre prompten Har du forstået din opgave?

 

Download promptgenerator prompt nedenfor

Når du kopierer denne prompt ind i din ChatGPT (og først åbner Canvas) begynder udviklingsprocessen. ChatGPT starter med at spørge hvad du gerne vil have hjælp til (præcis som du har bedt den om i din prompt) - se i afsnittet nedenfor hvordan jeg præciserede opgaven:

Promptgenerator Docx
Word – 12,9 KB 4 downloads

Præcisér, hvad du gerne vil have hjælp til

 

Nu har du fortalt ChatGPT hvordan 'den skal opføre sig'. Nu skal du præcisere selve opgaven og fortsætte kommunikationstråden med ChatGPT:

 

Jeg bruger Create modellen til at præcisere mit ønske til promptgenerering

 

Create står for: 

C = Character - hvilken rolle skal chatgeneratoren spille ( er den lagerarbejder, bager, apoteker eller noget helt andet)?

R = Request - hvad vil du gerne have hjælp til?

E = Example - giv evt. et eksempel på en lignede type opgave (fx. en opskrift)

A = Adjustments - har du nogle tilføjelser? fx. prog, tone, længde

T = Type of output - hvad skal du bruge det til?

E = Extra - Eventuelle ekstra præciseringer

 

Rækkefølgen er underordnet

 

Se MIN præcisering af opgaven nedenfor

 

Præcisering i forbindelse med beskrivelse af min problemformulering

Du er en erfaren forretningsudvikler, som er trænet i at formulere stærke problemformuleringer, som skal bruges til udvikling af nye løsninger, services eller produkter indenfor B-t-B. Problemformuleringen skal specifikt omhandle den danske fastfood sektor. 

Du skal fokusere på problemer i fastfoodsektoren som adresserer det uudnyttede vækstpotentiale, håndtering af regulatorisk risiko, mangel på transparens indenfor grønne dilemmaer og teknologisk integration.

(Jeg vedhæfter min resumérapport fra Perplexity som bilag til min forespørgsel)

 

Jeg skal lave en prompt, som jeg skal bruge til at formulere en stærk problemformulering, som jeg senere skal bruge til at generere idéer til at udvikle nye forretningsmæssige og værdifulde løsninger.  Målgruppen, som skal præsenteres for min problemstilling er mine kunder, som arbejder i den danske fastfood sektor. Målgruppen er beslutningstagere i virksomhederne. De har meget travlt og problemformuleringen skal derfor være kort og præcis.  

Problemformuleringen vil blive testet af målgruppen, for at vurdere om det formulerede problem er vigtigt for dem at få løst.

Lav to forskellige forslag på problemformulering.

 

ChatGPT vil nu stille dig en række korte præciseringsspørgsmål, som du kan svare på. Fordi du har åbnet Canvas kan du nemt følge med i spørgsmål, besvarelser og løbende forbedringer. Bliv ved med at svare på spørgsmålene, så længe du har lyst og mener at det er relevant for forbedring af prompten. 

 

Når du synes, at den er klar skriver du som aftalt med promptgeneratoren: ''Prompten er færdig'' og du får nu den endelige prompt, som du kan bruge til næste fase i processen - idégenerering

 

Download min præcisering 

Praecisering Af Min Prompt Til Udvikling Af Problemformulering Docx
Word – 12,8 KB 5 downloads

Min færdige problemformulerings prompt

Nu har ChatGPT fået instruks på, hvordan den skal opføre sig og hvad du har brug for hjælp til (præcisering).

De to instrukser er bearbejdet af ChatGPT og du har svaret på uddybende spørgsmål, som ChatGPT stillede

Se nedenfor den færdige prompt, som du lige om lidt kan bruge til at få sparring på indhold i din problemformulering

 

Jeg vil gerne have, at du agerer som en erfaren forretningsudvikler med dyb indsigt i den danske fastfoodsektor og dens aktuelle branchemæssige udfordringer.

Din opgave er at formulere to alternative, stærke problemformuleringer, som repræsenterer en fælles brancheudfordring formuleret indefra den danske fastfoodsektor – på tværs af kæder, franchise-modeller og sektoren som helhed.

Problemformuleringerne skal:

  • Have en tydelig burning platform-karakter, hvor vækst og teknologisk udvikling er de primære drivere

  • Tage udgangspunkt i, hvordan manglende eller fragmenteret teknologisk integration begrænser skalérbarhed, effektivitet og fremtidig vækst

  • Kombinere akut handlebehov (lavthængende teknologiske og forretningsmæssige gevinster) med behovet for strategisk omstilling over tid

  • Omhandle problemer, der realistisk kan adresseres og løses inden for de næste maksimalt 2 år

  • Synliggøre både konsekvenserne ved ikke at handle (tabt vækst, konkurrenceevne og effektivitet) og de forretningsmæssige muligheder, der kan frigøres gennem teknologi og nye løsninger

  • Udfordre eksisterende forretningsmodeller i lyset af nye digitale muligheder

  • Have tydeligt fokus på løsningsinnovation, hvor teknologi, data og nye services skaber målbar værdi

  • Inddrage regulatorisk risiko og grønne dilemmaer, hvor de konkret påvirker vækst, teknologi og forretningsudvikling

  • Kombinere strategisk og operationelt niveau, så problemformuleringerne er både ledelsesrelevante og handlingsnære

  • Implicit pege på behovet for partnerskaber (fx teknologi-, data- eller værdikædepartnere) uden at foreslå konkrete løsninger

  • Være korte, præcise og maksimalt 5 linjer pr. problemformulering

Du må inddrage indsigt fra det vedhæftede baggrundsmateriale, men uden at referere direkte til kilder, cases eller tal i selve formuleringen.

Returnér udelukkende de to problemformuleringer – klart adskilt.

Final Prompt Til Brug For Formulering Af Problemformulering Docx
Word – 14,7 KB 4 downloads

Mine færdige problemformuleringer til overvejelse

Jeg bad ChatGPT om at formulere to alternative problemformuleringer. Jeg har i ChatGPT besvaret nogle at de præciseringsspørgsmål som ChatGPT stillede mig. Og resultatet er disse to forskellige problemformuleringer.

 

Problemformulering 1
Den danske fastfoodsektor er under pres: fragmenterede systemer, manglende datadeling og lokale løsninger gør det svært at skalere, tjene penge og vokse – netop når krav til effektivitet, regulering og grøn omstilling stiger. Hvis vi ikke handler nu og høster de oplagte digitale gevinster, risikerer vi tabt vækst og ringere konkurrenceevne. Samtidig kalder udviklingen på et skift i, hvordan vi arbejder sammen på tværs af kæder, franchise og leverandører i tråd med SDG mål 17. Spørgsmålet er, hvordan branchen inden for to år kan samle teknologi og data på en måde, der forenkler drift, styrker partnerskaber og løfter branchen samlet – uden at udfordre den sunde konkurrence mellem aktørerne.

 

Problemformulering 2
Fastfoodbranchens vækst bremses i dag af siloer, manuelle arbejdsgange og manglende overblik i værdikæden, hvilket gør både drift, innovation og grøn omstilling dyrere end nødvendigt. Uden hurtig handling vil stigende omkostninger og regulatoriske krav presse marginer og tempo yderligere. Udfordringen er at kombinere hurtig digital oprydning med en mere grundlæggende nytænkning af samarbejde og forretningsmodeller – med SDG mål 17 som pejlemærke. Hvordan kan vi på tværs af branchen inden for to år skabe fælles, teknologiske løsninger, der giver bedre beslutninger, nye services og bæredygtig vækst – uden at udviske konkurrence, men ved at styrke branchens samlede fundament?

 

Jeg synes bedst om problemformulering 2, men jeg synes ikke den er præcis nok. Jeg beder derfor ChatGPT og Gemini (som er en alternativ Chatbot) om at analysere lidt på den. Se analyse nedenfor.

 

Da jeg så den blev det tydeligt for mig, at jeg især ønsker at udvikle en løsningen som indtænker AI.

 

Efter denne præcisering ser min problemformulering nu således ud:

 

Final problemformulering

Fastfoodbranchen er hæmmet af manuelle processer og fragmenterede data, hvilket gør driften og den grønne omstilling unødigt omkostningstung. Ved at implementere fælles AI-baserede løsninger kan branchen automatisere arbejdsgange og styrke sin samlede innovationskraft gennem intelligent brug af data i hele værdikæden. En central udfordring er at træne branchens aktører i praktisk anvendelse af AI, så teknologien bliver et aktivt værktøj til bedre beslutningstagen og SDG 17-samarbejde. Målet er at skabe et fundament for bæredygtig vækst, der effektiviserer branchen uden at svække den enkelte virksomheds konkurrenceevne

 

Hvis jeg gerne ville have haft den kortere, mere provokerende, mindre akademisk eller andet, kunne jeg have præciseret det løbende i forbedrings- og dialogfasen, hvor jeg arbejder sammen med ChatGPT.

 

Final Problemformuleringer Genereret Af Chatgpt Docx
Word – 99,2 KB 7 downloads